Jeg vil ikke være feminin. Jeg nægter!
Vores samfund udvikler sig hele tiden. Eller det vil sige vores omgivelser udvikler sig. For vi mennesker går det utroligt langsomt. Vi har stadig en genetik og et hav at tankemønstre og grundlæggende motiver, der er nedarvet fra vores forfædre og som er hundrede tusinder år gamle.
Men som med alt andet har vi som mennesker ikke tid til langsom udvikling og vi prøver alle steder at få den til at gå hurtigere, med vækstfremmere, grove indhug i naturen og en altdominerende adfærd overfor alle andre levende organismer her på jorden. Vi vil hele tiden have mere. Tilfældighederne vil, at denne ofte forkvaklede udviklingstrang, der fjerner sig mere og mere fra rå produktion og hårdt arbejde det sidste halve århundrede også har forsøgt at gøre mænd og kvinder til det samme, selvom vi overhovedet ikke er ens. Men jeg vil ikke være feminin. Jeg nægter!
I de tidlige bondesamfund, havde vi stærke produktive og ret stabile, omend ofte økonomisk trængte, bondesamfund hvor både manden og kvinden havde vigtige, men forskellige arbejdsopgaver, til lige stor gavn for familien og for livet i al almindelighed. Det virkede. Senere blev lommepenge begrebet opfundet i en tid under industrialiseringen, hvor kvinden måtte underholdes af manden fordi alle de vigtige arbejdsopgaver hun havde haft, blev overtaget af industrien. Jeg forstår at kvinden måtte have en frigørelse, for vi havde et patriarkalsk samfund der var ubalanceret.
Men der er noget vi har misforstået. Ligestilling er jo ikke det samme, som at skulle være ens. Vi er jo for fanden overhovedet ikke ens! Det ved alle der har haft med det modsatte køn at gøre. Mænd og kvinder er vidt forskellige. Der er foruden store fysiologiske forskelle, også store forskelle på den måde vi bruger vores ellers ret ens hjerner og dermed på den måde vi tænker, drømmer og agerer i verden. Der er jo en grund til at mænd og kvinder ofte overhovedet ikke forstår hinanden, arbejder med forskellige fag, orienterer sig forskelligt i verden og interesserer sig for forskellige ting. Det ligger i generne og den enorme forskel der er på mandens og kvindens hormoner. Vi kan styre os ud af en del af disse automatiserede træk, men de er der hele tiden og arbejder i baggrunden og er altid at finde lige under overfladen – ofte som ubevidste motiver.
De fleste budskaber til mænd fejler, fordi de overser hvad manden virkelig har brug for og erstatter det med regelsæt om at være disciplineret, følsom, pligttro, kultiveret, struktureret, veluddannet, behersket og friseret. Udviklingen bliver mere og mere femininiseret. Drenge må ikke slås i børnehaven og skal i rundkreds tale om alle deres udfordringer og skabe relationer og beherske sig. Men i virkeligheden har de fleste drenge bare lyst til at være vilde. Manden kan være i fare for at tabe noget væsentligt: Mandigheden. Og den indeholder fra naturens side vildskab, dominans, kamp og rå håndtering af udfordringer som man enten klarer eller fejler på.
Som mand nægter jeg at lade mine mandige kvaliteter og mine styrker forsvinde til fordel for en større og større femininisering af samfundet. Jeg vil ikke være blød. Jeg vil lave mande-mad og drikke øl og whisky, medens jeg kigger på naturen. Jeg vil imponere min kvinde og tilbede hende. Jeg vil have skrammer og rifter. Jeg vil være solskoldet af arbejde i skoven og vil ikke bruge cremer og hårbalsam. Jeg ønsker ikke konstant at tale om mine følelser. Jeg vil være vild. Jeg vil opleve farer og opdage nye landområder. Jeg vil have lov til at kæmpe og slås og jeg vil ikke altid tale om alting.
Jeg vil ikke være feminin. Jeg nægter!
Lars Møller /manhood.dk
2 svar
Stor respekt for dine ønsker til din personlighed. Men ligesom med enhver anden ideologi/tro, skal du bare huske, at andre har friheden til at vælge noget andet for dem selv. Mænd OG kvinder.
Jeg vil bare være mig selv. Og ingen skal forsøge at pådutte mig, at jeg skal være mere feminin, mindre maskulin, mindre eller mere noget andet. Fordi jeg er kvinde. Og fordi nogle mener, at mit biologiske køn, fra naturens side, har givet mig nogle bestemte karaktertræk og ønsker, som jeg bestemt ikke kan genkende.
Den dag vi er kommet dertil, at vi ikke forsøger at putte folk ned i stereotype kasser, den dag er vi kommet langt.
Ja Rikke… vi må alle være som vi vil. Men jeg har igennem mine mange coachinger og personlige samtaler med mange mennesker, oplevet og opdaget at manden er blevet slatten. Han aner ikke hvordan han skal være som mand og vi er på vej ind i en køns-suppedas hvor mænd ikke gør det mænd skal gøre. Hverken overfor børn eller kvinder. Mænd tager ikke engang ansvar deres egen kærlighed. De slipper den ofte og lader kvinden styre, for hun har flere ambitioner og behov på dette område, og det ender som regel med at hun skrider fra ham og efter nogle år ikke kan genkende ham.
Der er biologi man ikke kan se bort fra. Når man overskriver den, så har jeg også oplevet hvor mange mænd der kommer til mig med en oplevelse af at have et tomt liv. Når vi får talt ind til det egentlige emne, så handler det om at de føler sig tæmmet. At de ikke oplevede den vildskab og de udfordringer som de inderst inde føler de har behov for. Derfor har jeg haft lyst til at starte manhood.dk – jeg mener mænd må tage action på deres situation. Vejen dertil skal man selv afgøre. Men at kvinder og mænd bliver mere og mere ens er jo rent faktisk synd og skam. Tænk hvad vi kan gå glip af i god synergi!