En mand – er ikke feminin
Hvorfor er det lige vi er endt i den her køns-suppedas, hvor vi alt for let forveksler ligestilling med at skulle være ens? Vi skal Ikke være ens for det har aldrig været meningen fra naturens side. Og det værste ved denne store misforståelse er, at når vi tror vi skal være ens, så lider såvel kvinden som manden. For genetisk og biologisk er vi ikke det samme – mænd og kvinder agerer på vidt forskellige måder i verden. Vi har stort set tilsvarende hjerner, men hormoner og hjernekredsløb aktiveres på vidt forskellig måde når en mand og en kvinde løser samme opgave. Der er også meget store forskelle på vores kroppes form og størrelse. De er beregnet til at skulle noget forskelligt. Vi har ganske vist langt hen af vejen samme ønsker, mål og drømme, men motiver og metoder er meget forskellige. Sådan har evolutionen sørget for det.
Nu er evolutionen og vores genetiske arv jo ikke det eneste der spiller en rolle for vores handlinger. For evolutionen og menneskets udvikling har også over hundrede tusindevis af år, udviklet vores frontale pandelapper der kan styre, selvkontrollere og på en måde “override” amygdalas og hypothalamus´ automatiserede adfærd, så det ikke bare handler om kamp, flugt, sex, mad og varme. Vi har udviklet os til noget der er langt mere avanceret end de fleste andre arter her opnå kloden, og det skal vi naturligvis benytte os af. Men der er stadig en enorm forskel på mandens og kvindens biologi, og det er dumt at se dette som en forhindring – i stedet bør vi se det som et uundgåeligt faktum og derfor benytte os af denne forskel. For manden og kvinden kan bruge hinanden til så utroligt meget, foruden at have sex og lave børn. Vi kan have et stærkt samspil, hvis vi tør omfavne forskelligheden og bruge den aktivt.
Lad mig sige det med det samme. Jeg ønsker ikke kvinderne tilbage til kødgryderne. Ikke fordi hun ikke må, men en mand skal også lave mad. Han skal lave mandemad. Og hvis han ikke selv har skudt en hjort, så har han i hvertfald selv parteret den kvarte gris han har hentet på nabo-gården med sin gamle dolk, så han kan lave simreretter der står i mange timer med bacon, løg, øl og ret meget kød, mens han kløver noget mere brænde til brændeovnen. Han står ikke og nusser med cupcakes eller fin-tilbereder smarte dressingløse salater, med chiafrø og sesam. Han kan derimod lave en fed og velsmagende bearnaise og bage et godt brød velegnet til tandsmør.
Manden er ikke bange for lidt overvægt, men ved at det betyder noget for hans evne til at forsvare sine kære, hvis han ikke er i god form og kan slås. Så han holder sig i form. Han træner og har en ambition om at ville kunne klare sig fysisk, så han kan forsvare sine kære til han dør.
Han vil gerne forsørge sin kvinde og han ved at de kvinder der siger de ikke behøver en mand til det, enten lyver eller ved at lægge en jeg-siger-nej-men-mener-ja fælde. Hvis han ikke forsørger sin kvinde økonomisk, så gør han det i hvert fald sexuelt, mentalt, spirituelt, intellektuelt og praktisk. Han skifter hjul, slår græs og tager gerne slæbet i hjemmet og sætter hylder op, rydder sne og fanger mus og edderkopper. Han bærer altid de tunge ting.
En rigtig mand er familiemenneske og det er altid familien der kommer først. Det er jo det, det hele handler om, og derfor livet er alle kampe værd.
En mand kan godt finde ud af at gå ordentligt klædt, og kan stryge sin skjorte, men han gør det ikke hver dag, for arbejdstøjet er det foretrukne. Han bruger ikke rynkecremer, hårbalsam eller har små manicuresæt i skuffen. Han er ikke forfængelig for han ved at maskulinitet egentlig ikke handler om at være skøn og smuk. Det handler om at gøre, at turde og at være.
En mand brokker sig ikke. Han kan sagtens have haft en dårlig dag hvor alt er gået i lort, men han tøjler det og ved at det forsvinder ved hårdt arbejde (i skoven – ikke på kontoret!). Dette betyder imidlertid ikke, at han ikke er i kontakt med sine følelser, for det er han. Han ved godt hvad der sker med tanker og krop, for han forstår sig selv. Men han ved også at det ikke altid hjælper at tale om det. Det er handling der flytter ham ud af situationen.
En mand er ikke feminin. Han står ved sig selv som mand. Han passer på sig selv som mand og han sørger for at der levnes plads til at hans kvinde kan være kvinde. Han forsvarer, forsørger og leder sine nærmeste og sammen med hans kvinde, som kan så meget han ikke kan, skaber han den stærkeste synergi.
Lars Møller /manhood.dk
2 svar
Jeg føler mig uendeligt meget som mand. Er ligeglad med fodbod, Hi fi, – og hvilken bil jeg kører rundt i.
jeg finder glæder i jeg har en kvinde jeg attrår og at min pik er fin.
MEN – jeg bruger sgu ikke bacon i alle retter eller skal bruge min økse på alt muligt pis mens min simreret koger amok.
Jeg er mand fordi jeg henter mine børn til det de nu går til, -fordi jeg syer deres spejdermærker på indtil de selv kan – fordi jeg kan sige fra og sige ja.
Fordi jeg bager mit eget rugbrød – men sgu også fordi jeg elsker en god salat!!!!
Når du laver det her mandepjat – så synes jeg blot du i en god mening, – kommer til at fordumme os alle endnu mere. Jeg har en Jonsered motorsav så der skal sgu ikke komme nogen forbi mig og sige jeg er er et skvat – men jeg synes faktisk at en fyr med kjole der spiser qinoa eller hvordan fanden det staves – er mindst lige så meget mand, – uden bacon, uden sav uden dine firkantede mandekasser.
Tak for mandemad 🙂
Til gengæld synes jeg der er behov for en skole for ridderlighed – der kan samle drenge og mænd op – som bidrager alment til at fortælle drenge, mænd, piger, kvinder og alle andre grupperinger – at der faktisk er et sæt dyder, man kan kan kalde maskuline (men ikke nødvendigvis!), for dem der har svært ved for det først at identificere sig, – for det andet dem der er i tvivl og for det tredje for at støtte alle dem der tager et offerkort og dermed ikke mener de kan tage ansvar.
For mig at se – er manderollen at tage ansvar – uanset om man skal være med økse – eller med neglelakbørsten
Kære Jens
Jeg synes da bestemt du lyder som om du lever i vigtig mandighed og med gode maskuline karaktertræk. En mand tager nemlig ansvar. Jeg håber du også ser at jeg provokerer en del i mine opslag. Jeg mener imidlertid ikke det er mandepjat, for mænd skal passe på ikke at miste denne mandighed. Hvis der ikke er maskulin – feminin polaritet så ender man i kønssuppedas, hvor såvel kvinden som manden begge er lige maskuline (og feminine).
Jeg ser mandens mission som tredelt: Han skal forsvare, han skal forsørge og han skal lede sine nærmeste. Man kan forsvare og forsørge på mange måder i nutidens samfund. Det betyder ikke at manden nødvendigvis kommer hjem med de fleste penge, men så forsørger man på andre måder mentalt, sexuelt, spirituelt og praktisk. Og for at lede må man akkurat som du skriver tage et ansvar. At være stærk i sin mandighed betyder ikke at man ikke henter børn, laver fletninger i sin datters hår, renser neglelak af sine døtres negle eller laver salat engang imellem. Det betyder at man finder og passer sit kald, sin passion og også passer og sørger for sin familie. For mange bliver familien den eneste passion og det kan være lidt farligt for parforholdet.
En mand skal ikke have det let, han skal yde for at udleve sin passion/sit kald (hvad det så end er og så skal levere til sine omgivelser.
Hvad er det du kunne tænke dig at leve og ånde for (altså hvis vi ser bort fra din familie)? Ved du hvad dit kald er? Hvad er din dybeste livspassion? Grunden til at jeg spørger er jo at de mange mange mænd jeg har talt med, glemte denne livs-passion og efter 10-15 år blev det hult, selvom de elskede alt det de havde. De opdager at de kun har arbejdet på et kontor, passet have og praktik i familien.