Samfundet har ikke længere brug for en mand – medmindre der brand eller krig.
Hvordan endte vi her?
At mænd ikke længere har mulighed for at være rigtige mænd, er ikke nogens skyld. Det er ikke kvindens skyld eller samfundets skyld. Det er heller ikke mandens egen skyld. Jo – måske sov vi lidt i timen. Men egentlig er det bare sådan det endte med at være. Tilfældigheder og sammentræf ingen kunne forudsige. Aktion og reaktion. Men historiens begivenheder de sidste 50 år har formet situationen som et stille angreb på mandens kerne. De fleste mænd laver ikke andet end at sidde ved en computer dagen lang. Vi studerer, skrive rapporter, lave præsentationer, går til møder, opdaterer sociale medier og er så fandens akademiske fordi vi vil være et videnssamfund og fordi det er mere profitabelt at flytte alle produktionsled til andre lande. Mange kan end ikke forklare deres egne børn, hvad de egentlig arbejder med. Vi føler en svag kompensation på mountainbike ruten, på skiferien med gutterne eller når vi hiver en genstridig hæk op i haven. Men reelt er der ikke længere brug for mandens stærke sider og det der kendetegner manden som hans stærkeste inderste drift, er ved at forsvinde ud imellem vores fingre. Det er manden der nu må tage ansvar for sin egen situation. Det er manden der igen skal tage kontrol. Ikke over kvinden, ikke ved at være en hård og dominerende manager, ikke ved at være en hård far, ikke ved at være utro over sin kvinde eller være stupid og urokkelig i fordboldklubben. Men ved at tage kontrol over sin egen mandighed til gavn for sin kvinde, sine børn og sin egen verden.
Det arbejde samfundet byder os, bliver mere og mere umandigt medmindre man er brandmand, tømrer, snedker, tagdækker, kampsoldat, jord og betonarbejder eller gammeldags smed. Mandens drift og genetik er igennem hundrede af tusinder år formet til at skulle handle om kamp, konkurrence, vildskab, dominans, aggression og det at klare udfordringer. De egenskaber ligger stadig i os, for evolutionen har ikke endnu vasket dette ud af os og gjort os til genetiske mappedyr der er udvalgt evolutionært ved at favorisere lange computerfingre, museskuldre og bøjede rygsøjler der ikke længere skal bære. manden har stadig lange lårknogler med store løbemuskler, kaste-overkrop, rummelig fornemmelse for hvor byttet kommer frem næste gang og et stærkt konkurrence-, dominans- og aggresions forprogrammering i hjernen.
Jægeren skal tilpasse sig og derfor bliver mænd mere og mere feminine fordi arbejdet bliver blødere og blødere. Jeg vil ikke være feminin. Fordi når vi som mænd er feminine står vi i en gråzone hvor vi ikke kender os selv som mænd. Og det bliver kvinderne der pludselig overtager ansvaret for parforholdet.
For manden handler det om at tage ejerskab over sit eget liv. Ikke bare leve et liv som andre synes eller forventer man skal, men basere det på noget man har besluttet sig for på forhånd og helst noget der er i overensstemmelse med mandens inderste maskuline kerne, så man ikke på sigt kommer til at møde den tavse desperation. Hvad dette kunne være for dig, kigger vi mere ind i her på sitet og du klan lære mere om det på mine kurser.
Jeg vil forklare noget mere om det vi ved har været mandens rolle i et større historisk perspektiv. Jeg mener nemlig at bevidstheden om vores udviklingshistorie kan skabe en klarhed over hvad den mandige kraft er og hvad den er skabt af, og måske også lægge fundamentet for en forståelse for, hvad man som mand må gøre for at genvinde mandigheden i en fin balance med den verden vi lever i nu. Stay tuned!
Lars Møller /manhood.dk