Den vilde mand
Ukendte vidder
Dybt i mandens hjerte finde nogle fundamentale spørgsmål der ikke kan besvares under tag. Derfor har mandens inderste kerne har aldrig helt passet til at være indendørs. Spørgsmålene kan ikke besvares af aviser, bøger, realityprogrammer eller noget som helst andet i en varm stue. De fleste drenge har altid ønsket at være mere ude, end indenfor og det er et godt tegn. Det betyder at vi ikke er helt døde endnu og at den maskuline kraft stadig lever i mennesket. Indendørs er de fleste ting velkendte, men derude, udenfor ligger der altid noget nyt og ukendt man kan udforske og opdage. Det er svært at urbanisere den maskuline sjæl, for den kræver jævnlig kontakt med ukendte vidder og vildskab for at trives. Den kan aldrig helt domesticeres, selvom vi på alle mulige måder prøver og særligt de sidste 40-50 år har forsøgt. Der ligger noget autentisk dybt i mandens hjerte, som er svært at få kontakt med, i den kunstige unaturlige dagligdag vi har skabt.
En mands inderste kerne er skabt til eventyr, til at kapere og klare en udfordringer. Manden trives bedre steder hvor der ikke findes salgsstrategier, kalendere, deadlines, møder og rapportskrivninger, men hvor man skal reagere på akkurat den situation man befinder sig i, her og nu. Det må gerne være farligt. En vildmark der er uforudsigelig og barsk er bedre end noget tv-hjørne, skrivebord eller mødelokale. Det mandige hjerte og den maskuline sjæls kode, er skrevet til bedst at blive afkodet i omgivelser der ikke kan pressefoldes, microbølges, være online, elektriske, præfabrikerede, fedtfattige, regelbundne eller nedskrevet i oppustede bureaukratiske regelsæt. Det er i forbindelse med noget vildt, den indre og den ydre verden i en mand forstår hinanden og falder så fint i hak og hvor begreber som COO, produktmanager, indtjeningsgrundlag og salgskonsulent, bliver til det de egentlig også er: Fuldkommen uden virkelig betydning. Det er her manden lever og det er her han kan finde sig selv.
Mænd er vilde og voldsomme af natur. Det er medfødt. Det er ikke kvinder der har opfundet sportsgrene som ishockey, rugby og boksning. Det er mænd. Måske er det i virkeligheden mænd der har opfundet de fleste spil man kan vinde, for i mandens inderste kerne ligger der et meget stærk konkurrence gen. Den har sikkert været altafgørende, da vi som jægere i stenalderen, skulle have fat på det bytte der var svært at jage. Nok er vi kommet ud af stenalderen, men stenalderen er bestemt ikke kommet ud af os. Konkurrencegenet liger stadig i langt de fleste mænd. Mænd vil vinde. I mange skoler har man bevidst, men helt fejlagtigt i mange sportsgrene for mindre drenge og piger, fjernet resultattavlen i den tro at det er bedst for mange og særligt svagere børn, ikke at konkurrere. Man vil skåne dem for ubehagelige nederlag. Hvordan mon man får det senere i livet, hvis man ikke lærer, at man engang imellem også taber? Og er det mon ikke bedre at lære børn, at det er en helt naturlig del af livet, at man også taber og må igennem ubehageligheder engang imellem? -Og at det ikke betyder, at man ikke i sit liv, kan vinde på sigt? Det gavner ikke den mandige sjæl, ikke at måtte konkurrere. Det tæmmer ham. De fleste unge drenge spørger alligevel efter kampen om, hvem der vandt, fordi hvis man spiller og det ikke er for et resultat – hvis det ikke er for at vinde – hvad fanden er så meningen?
Drenge vil gerne kæmpe og slås og de ejer naturligt indbygget vildskab. En dreng har lyst til at angribe noget, uanset hvad det er og lysten til kamp forsvinder ikke, bare fordi man bliver mand. Hvis man vil finde den perfekte opskrift for en god leg for drenge, så find noget der er lidt farligt, bland det med lige dele udfordring og konkurrence og top det hele af med at fortælle, at der ikke er ret mange drenge der har gjort det før. Så har man en vinder-leg. Mange vil påstå at denne vildskab og utæmmede opførsel må være ubalance i hjernekemien, dårlig påvirkning fra spil eller voldelige film, at drengen er uopdragen eller umoden eller at der måske slet og ret er tale om at drengen har en diagnose. Men i langt de fleste tilfælde er det blot den maskuline kraft der presses ud igennem en ung drengekrop og afprøves i verden. I enhver dreng og ung mand findes en kriger og en kriger ved af natur at han skal slås.
Jeg har stadig en meddelelsesbog fra fjerde klasse. I den står der at jeg i 2 timer havde været fraværende fra skolen efter det lange formiddagsfrikvarter. Min bedste kammerat Michael og jeg var taget på kælkebakken og havde kælket uden kælk, men på vores små læderskoletasker. Jeg fik vist ikke fortalt at det var i juni måned. Taskernes syninger var selvfølgelig slidt fuldkommen i stykker, så vi måtte slæbe vores bøger hjem under armen, sammen med de stykker af tyk læder som engang var skoletasker, til skideballer hos respektive forældre. Men vores barnlige hjerter havde været på eventyr og det var det hele værd.
Lars Møller /manhood juli 2020