Til de stupide mænd: Tag jer sgu da sammen og vær ordentlige og noble!

18 oktober 2020

Den nylige debat om sexisme, overgreb og sexchikane, må have andre årsager end sagerne i sig selv, for de er, i langt de fleste tilfælde, det jeg vil kalde næsten uskyldige tilnærmelser eller måske nærmere stupide forsøg på det. Debatten er helt klart blevet en misforstået del af ligestillingskampen. Som om en masse kvinder nu tænker: “Ja – her er beviserne på at mænd er nogle sexistiske fjolser der begår overgreb imod kvinders vilje og kan i se at vi er patriarkalsk undertrykt og nu endelig HAR FUNDET BEVISERNE! Se hvor mange vi er i vores offer-klub”. 

KVINFO´s tidligere direktør Elisabeth Møller Jensen siger selv, at sexisme debatten for kvindebevægelsen, er “den største bølge” siden kampen for kvinders stemmeret (i 1909). Det mener jeg slet ikke det er. Den sidste store kamp der blev vundet for kvinderne, var afgjort kampen for fri abort i 1973. 
Men debatten er unuanceret og faktisk også forfejlet. Det eneste det efter min mening (be)viser er, at der findes en bunke ukontrollerede fjolser af mænd, der simplethen bare opfører sig usædvanligt dårligt og som ikke kan styre sig. Må guderne få deres klodser til at klø grusomt og deres arme blive for korte, til at klø igen. Lad os ikke være så dumme at vi tænker dette er noget af det vigtigste der sker i 2020. For det er det ikke. Og de sager der kommer frem nu, beviser ikke andet end at nogle mænd er snotdumme.

Hvorfor er det kun mænd?

Hvorfor er det kun mænd der gramser eller tilnærmer? Svaret er testosteron. De sidste tusinder af år, har det været manden der gjorde tilnærmelsen og kvinden der gjorde sig til, så han gad det. Når parringsspillet iværksættes, så sker der mange ting som hverken mand eller kvinde er helt bevidste om. Som et lille eksempel på dette, så lugter vi os også frem uden at vi ved det, og hvis den vi kurtiserer har gener der kan minde om vores egne, er vi genetisk kodet til at blive mindre interesserede. En biologisk mekanisme der findes i os alle, for at forhindre indavl. Det er denne mekanisme der kan få unge mænd til at synes, at deres mødre lugter forfærdeligt og få unge kvinder til at synes det samme, om deres fædre. Indavl er nemlig ikke godt for nogle arter. Hvis vi derimod igennem feromonerne, får besked om passende stor genetisk ulighed, er chancen for en lyst og et match, langt større.

Når mænd og kvinder umiddelbart tiltrækkes af hinanden til eksempelvis en fest og de indledende mikroanalyser startes i hver deres hjerner, mange af dem ubevidste, så har scanninger i akkurat denne situation vist, at det er forskellige områder der indledningsvis lyser op. Mænd vil inden for det første kvarte sekund have tændt for et visuelt behandlingsområde der slet og ret vurderer om kvinden er en egnet partner rent fysisk og han ser alle mulige billeder af hende (mange uden tøj). Hos kvinden tænder som det første, et hukommelsesområde for erfaring med tidligere oplevelser af andre mænd. Hun sammenligner med de andre. Manden undersøger simplificeret om hun fysisk har potentiale og kvinden undersøger om han mon er bedre end det hun tidligere har kendt til. I forhold til det fysiske møde er manden derfor hurtig, og kvinden er langsom. For hun er mere interesseret i at vide om han er seriøs på sigt og kan forpligte sig. Derfor vil hun også gerne teste ham. Noget som han ikke behøver, når han først har vurderet hende som “lækker nok”. Der kan skrives tusindvis af tykke bøger om mænds fejlslagne tilnærmelser og hvordan antallet stiger i takt med at natklubben nærmer sig lukketid. Helt personligt må jeg (uden skam) erkende, at jeg selv kun én gang har oplevet, at det var kvinden der var den aktive og initierende part med en tilnærmelse, der førte til et møde. Dette kan jeg med et smil om læben sige, at jeg er helt bevidst om, er et ringe bevis for noget som helst, og det skete i øvrigt for 30 år siden, og kommer sandsynligvis ikke til at ske nogensinde igen.

Et nej er ikke altid et nej

Til parringsspillet hører desværre også at et nej, ikke altid er et nej. Og mænd ved udemærket, at det kvinden ofte tester, er hans dedikation og vilje til at blive ved med at ønske og begære hende. Også trods et nej. Men anden gang har manden en meget mindre margen at arbejde med, og må gå endnu mere nænsomt og nobelt til værks. Han skal stadig være ordentlig. Det er der vist nogle der glemmer!
At flirte er en contact-readiness sport, der har et meget mere seriøst og livgivende formål og ingen er vel for pokker interesserede i at dette parringsspil forsvinder? Det er livets grundlag og den sexuelle polaritet er akkurat det, der kan holde et forhold i blomst. Manden kan nærmest leve af feminin energi og kvinden kan sikkert af mandens opmærksomhed. Ingen er vel interesserede i at mænd og kvinder, ikke skal kunne nærme sig hinanden – selvfølgelig med værdighed og respekt?

En hånd på et lår er ikke nødvendigvis et overgreb eller sexisme. Ro på! En stor del af det er biologi. Men det kan godt være et overgreb, afhængig af konteksten. Og konteksten mangler vi i stort set alle de historier, vi hører om. Da vi ikke selv har stået i situationen og overværet forhistorien, reaktioner og adfærd, så er det ærlig talt lidt svært at være dommer. At kalde det overgreb er sandsynligvis i langt de fleste tilfælde, en overdrivelse af rang. En hånd på et lår kan være en tilnærmelse – måske endda til gavn for begge parter. En hånd på et lår kan være en anerkendelse. En hånd på et lår kan også være starten på et skønt forhold. Så lad os lige spise lidt brød til og fordøje det hele lidt, før vi hiver flere skeletter, der faktisk døde en helt naturlig død, ud af skabet. Der er ikke altid tale om en sexistisk patriarkalsk undertrykkelse, der nu endelig kan gøres op med. Der er i langt de fleste tilfælde, tale om dårlig dømmekraft af stupide mænd, der ikke har fattet at position, status og magt betyder, at man skal være endnu mere ordentlig.

Mandens og kvindens karaktertræk spiller ind

Når man laver personlighedsprofiler på tværs af kulturer og landegrænser, fremgår det ret tydeligt at kvinders karaktertræk har flere udslag på venlighed og imødekommenhed end mænd, og at mænd er mere dominerende og konkurrencesøgende end kvinder. Det er i forholdet 60/40 procent. Vi ved også at der findes rigtig mange kvinder der tiltrækkes af magtfulde mænd. Hvorfor mon det sker? Og sker det mon også for en Morten Østergaard eller en Frank Jensen i kombinationen med at de føler sig stærke og uovervindelige på toppen af en politisk karriere med succes? Er de mon lidt mere modige end de plejer? Og glemmer de mon, at der også følger et menneskeligt og ordentligt ansvar med ledelse? Kan det mon tænkes at en stor del af disse sager (og kære kvinder kig nu venligst indad), opstår fordi kvinden ikke turde sige nej, eller i grunden var lidt begejstret for opmærksomheden og at det bagefter måske føles som et overgreb. Ikke af ham, men af dig selv, kvinde – imod dig selv, fordi du ikke sagde fra og stod op for dig selv, før det var lidt for sent?
Og lad os kigge på en anden vinkel. Hvorfor udspringer denne meetoo bevægelse i venstrefløjen, i kultur- og medieinstitutioner? Hvorfor hører vi ikke noget om det i eksempelvis højre fløjen? Kan det mon tænkes at kvinderne her, ikke tager det så tungt, finder det mere naturligt, er stærkere eller bedre til at sige nej og ikke er så forhippede på at bringe det ind i en mand-imod-kvinde kontekst? At de ikke på samme måde er en del af denne opblomstring af kvindebevægelsen?
Det hele er en meget mere kompleks problemstilling end den bliver gjort til og det er overhovedet ikke rimeligt at sige, at det kun handler om at mænd begår overgreb i en mandsdomineret verden, og at den kultur skal nedbrydes. For det kommer til at koste meget mere end det.    

Den stupide mand

En hånd på et lår, kan være en helt legitim tilnærmelse. Hvis man får et nej, så skal det selvfølgelig respekteres. Hvad er det lige for en leder, der trods et nej går ned af denne vej og uværdigt og kikset bliver ved? Hvor fanden blev den noble mand lige af? Hvorfor går en ældre leder ud og drikker sig fuld med unge praktikanter? Tag jer sgu da sammen mænd, det er jo dømt til at gå i lort! Hvis man er mandlig leder eller har en toppost i et parti, en virksomhed eller en forening, så har man et endnu større ansvar for at leve med integritet og mandig nobel styrke. Det er ikke et styrketegn at score. Det er et styrketegn at kunne styre sig. Det er det der adskille helvede fra himmel. Kaos fra mening. De mænd der ikke kan finde ud af det, er nogle skvat og hvis ikke de kan fyres, bør man flygte så langt væk som muligt, for det er personer, man ikke kan lære noget stort af.
Jeg skammer mig over de uværdige mænd, der trods et nej går videre og endnu mere over dem der misbruger deres magt og det er i de situationer, man kan opleve det der adskiller den kompetente mand fra den dumme. Det der adskiller lederen fra tumpen. Jeg får lyst til at råbe fornuft ind i tumpen.

Kære kvinder: Øv jer i at sige fra og stå op for jer selv (trods det lækre ved at blive anerkendt af en magtfuld mand) og til de stupide mænd: Tag jer sgu da sammen og vær ordentlige og noble!

Lars Møller. /manhood.dk