Location, Himmerland, Danmark
+45 2220 0022
larsmoller@me.com

Mænd! Husk den vilde dreng.

Styrk din manddom

Mænd! Husk den vilde dreng.

Jeg har stadig en meddelelsesbog fra fjerde klasse. I den står der at jeg i tre timer havde været fraværende fra skolen efter det lange formiddagsfrikvarter. Min bedste kammerat Michael og jeg var taget på kælkebakken og havde kælket uden kælk, men på vores små læderskoletasker. Jeg fik vist ikke fortalt at det var i juni måned. Taskernes syninger var selvfølgelig slidt fuldkommen i stykker, så vi måtte slæbe vores bøger hjem under armen, sammen med de stykker af tyk læder som engang var skoletasker, til skideballer hos respektive forældre. Men vores barnlige hjerter havde været på eventyr og det var det hele værd.

På vores hold

Hele min barndom legede jeg med Michael og Tonny i mosen. Vi nærmest levede der, hver dag efter skole og overnattede engang imellem med tæpper ved bålet. Københavns vestegn. Mosen var et naturområde 500 meter fra hvor vi boede, og her var pilekrat, en å og mosen, hvor der var frøer, tudser, aborrer, gedder, ål og et hav af skaller. Vi fiskede ofte, men smed fiskene ud igen, indtil vi en dag blev enige om at tilberede den store gedde vi havde fanget, over gløderne fra et bål. Vi følte os fri og uafhængige, duelige, stærke og nærmest uovervindelige, selvom vi kun var 10 år gamle. Mosen lå i en plantage med æble- og pæretræer og var omgivet af tæt krat. Lige bagved lå det store forbrændingsanlæg, men det kunne vi ikke se inde fra skoven, illusionen var perfekt – vi var i vildmarken. Selvfølgelig havde vi våben. Vi havde skåret et par store grene af den store ask og af grenenes kernetræ, havde vi hver lavet en stærk og spænstig, kraftfuld bue og lavede pile med styrefjer og metalspidser. Det tog flere uger at høvle og file buen til, gøre den klar og langsomt spænde den op med lædersnøre til den fik den rigtige spænding og bue-form. Det tog en hel dag at lave en enkelt pil. Men når vi var færdige var vi bevæbnede og vi var farlige. Tonny skød bedst og kunne ramme en skade på 20 meters afstand. Engang ramte han en skade i flugt og jeg tænkte at hverken jeg eller Michael nogensinde ville komme til at skyde så ligeså godt. Men det gjorde heller ikke så meget, for Tonny var på vores hold. Dette her var langt mere end bare leg. Det var vigtig træning og vi formede os selv som drenge, der skulle blive til mænd. 

Lær at tabe

Mænd er vilde og voldsomme af natur. De er krigere. De er opdagelsesrejsende. Det er medfødt. Det er ikke kvinder der har opfundet sportsgrene som ishockey, rugby og boksning. Det er mænd. Måske er det i virkeligheden mænd der har opfundet de fleste spil man kan vinde, for i mandens inderste kerne ligger der et meget stærk konkurrence gen. Den har sikkert været altafgørende, da vi som jægere i stenalderen, skulle have fat på det bytte der var svært at jage, og ikke kunne give op. Nok er vi kommet ud af stenalderen, men stenalderen er bestemt ikke kommet ud af os. Konkurrencegenet ligger stadig i langt de fleste mænd. Mænd vil slås og mænd vil vinde. I mange skoler har man bevidst, men helt fejlagtigt i mange sportsgrene for mindre drenge og piger, fjernet resultattavlen i den tro at det er bedst for mange og særligt svage børn, ikke at konkurrere. Man vil skåne dem for ubehagelige nederlag. Hvordan mon man får det senere i livet, hvis man ikke lærer, at man engang imellem også taber? Er det mon ikke bedre at lære børn, at det er en helt naturlig del af livet, at man ikke altid vinder og at man må igennem ubehagelige perioder engang imellem? -Og lære dem at det faktisk ikke betyder at man taber- men lærer. Og at det ikke betyder at man ikke på sigt kan få succes i sit liv? Det gavner ikke den mandige sjæl, ikke at måtte konkurrere. Det tæmmer ham. De fleste unge drenge spørger alligevel efter kampen om, hvem der vandt, fordi hvis man spiller og det ikke er for et resultat – hvis det ikke er for at vinde – hvad fanden var så meningen?


Drenge vil gerne kæmpe og slås og de ejer naturligt indbygget vildskab. En dreng har lyst til at angribe noget, uanset hvad det er og lysten til kamp forsvinder ikke, bare fordi man er vokset og blevet en mand. Hvis man vil finde den perfekte opskrift for en god leg for drenge, så find noget der er lidt farligt, bland det med lige dele udfordring og konkurrence og top det hele af med at fortælle, at der ikke er ret mange der har gjort det før. Så har man en vinder-leg som de fleste drenge gerne vil være med i. Mange vil påstå at denne vildskab og utæmmede opførsel må være ubalance i hjernekemien, dårlig påvirkning fra spil eller voldelige film, at drengen er uopdragen eller umoden eller at der måske slet og ret er tale om at drengen har en diagnose. Men i langt de fleste tilfælde er det blot den maskuline kraft der presses ud igennem en ung drengekrop og afprøves i verden. I enhver dreng og ung mand findes en kriger og en kriger ved af natur at han skal slås. 

Lars Møller /manhood.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *